10 GODE RÅD NÅR POLITIET BANKER PÅ
1) Hold hovedet koldt.
Det er ofte chokerende, når politiet banker på for at afhøre dig og udarbejde en rapport. Retter mistanken sig mod dig, vil du blive sigtet og så vil de efterforske om, du har begået noget strafbart.
2) Tag tid til at tænke dig om.
Bed om betænkningstid, for de vil typisk forsøge at udnytte den chok-effekt, som deres henvendelse forårsager. Det er både lovligt og ret fornuftigt at bede om en pause inden du taler med politiet.
3) Du har ret til at nægte at udtale dig til politiet.
Du har ikke pligt til at udtale dig til politiet. Under en afhøring kan du, når som helst, bede om en pause eller helt stoppe med at udtale dig. Det gør dig ikke mere eller mindre skyldig.
4) Du behøver ikke at gennemlæse eller underskrive politirapporten.
Det, der står i politirapporten, kan blive brugt imod dig. Så du behøver ikke gennemlæse eller underskrive politirapporten.
5) Dine nærmeste og din familie kan også nægte at udtale sig til politiet.
Dine nærmeste og din familie har ikke pligt til at udtale sig til politiet og bør ikke lade sig lokke af politibetjentens ”venlige” spørgsmål.
6) Få en advokat med.
Nogen kan let blive lidt overmodige, når politiet tropper op og mener de nok skal klare det selv.
Bliver men syg, går man til lægen, skal man afhøres af politiet, bør man også søge professionel hjælp. Du har ret til at møde med en advokat. Og en afhøring er et meget centralt punkt i sagen, så det er vigtigt, at det bliver grebet rigtigt an.
Advokaten vil, før afhøringen, gennemgå sagen med dig, så du er godt forberedt. Når du vælger en advokat, er det vigtigt, det er en, du har tillid til og har en god kemi med.
7) Vær på vagt overfor den venlige politimand.
Den betjent, der afhører dig, er ofte venlig, bagatelliserer måske sagen. Men det er et professionelt trick. De har brug for oplysninger fra dig, så med venlighed "lokker" de dig til at tale.
8) Tal med dine nærmeste om sagen.
Det at blive sigtet af politiet, kan være blandt de værste oplevelser i dit liv. Men jo bedre man har det personligt, jo mere styrke har man til at komme gennem sagen. Tal evt. med dine nærmeste om sagen så, at de får lejlighed til at bakke dig 100 % op.
9) Vær ikke din egen fjende.
Det er forståeligt, at du føler dig presset af sagen, men sket er sket og alle mennesker begår fejl. Så stop selvbebrejdelserne og kom videre. Dette er en parentes i dit liv. Selv om du har dummet dig, har du mange kvaliteter. Der er lys for enden af tunnelen.
10) Spørgsmål om anholdelse.
At politiet rejser en sigtelse, er ikke ensbetydende med, du bliver anholdt. Der må kun ske anholdelse, såfremt politiet har et særligt behov for at sikre sig din tilstedeværelse. Kun i særligt alvorlige sager, hvor vidner kan påvirkes eller kriminalitet kan fortsættes, mv., foretager politiet anholdelse.
Ønsker du noget uddybet er du velkommen til gratis at kontakte
FORSVARSADVOKATVAGTEN
Døgntelefon: 27 20 13 01
Vagthavende advokat Michael Bjørn Hansen – mail: mb@advokatmb.dk
OBS
Har politiet endnu ikke har banket på, men du forventer, det sker, er du også velkommen til at ringe til Forsvarsadvokatvagten.